Sådan får du mest ud af pladsen i dit køkken

By:

Køkkenet er et helt essentielt rum for mange af os. Engang var det separat fra resten af huset, men gennem tiden er køkkenet rykket mere og mere centralt i hjemmet. I dag er køkkenet lagt sammen med stuen som en del af hele familiens samlingspunkt – nemlig køkkenalrummet.

Men hvis du nu ikke bor i en kæmpe villa, så har du formentlig ikke plads til noget kæmpe køkken midt i stuen. Mindre kan dog også gøre det. Især med de rigtige møbler og en smart indretning. Det er praktisk, hvis du bor småt og gerne vil have plads til køkkenet i stuearealet, eller bor i en lille lejlighed, hvor pladsen skal udnyttes.

Udnyt højden

Hvis du bor småt, kan der være rigtig meget plads både at hente og spare ved at udnytte dine vægge i højden. I stedet for at købe en reol, der skal stå på gulvet, kan du købe hylder eller reolsystemer, der kan placeres ovenpå hinanden, så du på den måde kan få mere hyldeplads i køkkenet. Vælg gerne hylder, der skal fæstnes i væggen. Det skaber nemlig en illusion af meget mere plads, når tingene ikke placeres på gulvet. Og så er det langt lettere at støvsuge.

Reolsystemer

Reol- og hyldesystemer er et supersmart valg til små køkkener. Du kan f.eks. få systemer, der består af to vægskinner, som du borer i væggen, og herefter kan du sætte dine hylder, som du vil. Du kan købe ekstra hylder, og du kan rykke dem op og ned på skinnen, så du har plads til alle dine ting. Du kan tage en rustfri stålhylde fra systemet og hænge op andre steder i køkkenet. Stålhylder er lette at rengøre og vedligeholde, og så er de et meget hygiejnisk valg.