Trapezplader til gør-det-selv-manden

By:

På E-plast.dk har vi samlet et bredt sortiment af trapezplader til dig, der godt kan lide at klare opgaverne på egen hånd. Uanset om det er en terrasse, en carport, en udestue, et skur, en brændestabel, et redskrabrum eller noget helt andet, du skal have overdækket, så er trapezplader en optimal løsning. Du behøver ikke at være en prisbelønnet handyman for at kunne montere trapezpladerne på egen hånd, og du behøver heller ikke at have en velassorteret værktøjskasse – tværtimod. At sætte trapezplader op kræver naturligvis koncentration og en smule snilde, men det er vores vurdering, at de fleste kan håndtere pladerne på egen hånd, og af værktøj kræves kun det mest basale. Når du monterer dit nye trapeztag, skal du være opmærksom på fire ting:

  1. Ventilation: Der skal være fri ventilation på pladernes underside, og temperaturen derunder må på intet tidspunkt overstige 120 grader
  2. Isolering: Du må ikke opsætte isolering eller andet beklædning direkte under trapezpladerne
  3. Underflade: Fladen under trapezpladerne må ikke være hverken tæt eller lukket
  4. Betrædelse: Du må ikke træde direkte på trapeztaget, men du kan montere træplader henover det, som i så fald gerne må betrædes

Find kvalitetsrige trapezplader af mærket SUNLUX på E-plast.dk

I vores webshop på E-plast.dk finder du udelukkende trapezplader af mærket SUNLUX, fordi de efter vores mening er den bedste producent på markedet. SUNLUX trapezplader er fremstillet af kvalitetsrigt og solidt polycarbonat, som kan modstå det ustadige danske vejr, der både byder på hede somre og iskolde vintre med hagl og sne. Når du vælger trapezplader af dette mærke, er du dermed sikret et produkt, som du vil have glæde af i mange år, og det afspejler sig også i trapezpladernes garanti, som løber over 15 år og både gælder brud og lysgennemgang. Og det er uanset, om du vælger opale eller klare trapezplader – vi tilbyder naturligvis begge dele. Alle de trapezplader, du finder på E-plast.dk, har en standardbredde på 1115 millimeter, imens længden varierer imellem 1440 og 6200 millimeter. Skulle længden ikke passe dig, eller har du brug for at justere den undervejs, så kan du altid justere både længde og bredde blot ved hjælp af en fintandet sav. Såfremt du giver dig i kast med det, skal du være opmærksom på, at vi anbefaler, at begge sider af trapezpladen holdes fast til underlaget, når du saver, så snittet bliver lige.

Posted in: Hus & Have