MAN TGE – hvis du vil have suveræn komfort i varebilen

By:

MAN TGE er den første varebil fra MAN, der elles kun har produceret lastbiler fra 7,5 tons og op. Og det første skud fra bøssen rammer lige i plet. Det er nemlig en varebil, der ikke bare har god plads, men også suveræn komfort og en imponerende sikkerhedspakke. For eksempel er MAN TGE den eneste fabriksbyggede varebil på markedet, der har AEB nødbremsesystem og Front Assistent som standardudstyr. Og derudover finder du også multikollisionsbremse, sidevindsassistent, linjevogter, hill holder, trailerstabilisator og eps stabilitetskontrol. Hvad mere kan man ønske sig af en varebil? 

Kvalitet er nøgleordet

MAN’s produktchef Mikael Jensen fortæller til Transportmagasinet, at det ikke er uden grund, at varebilen er fyldt op med en teknologipakke, der efterlader alle konkurrenterne i en sky af støv: “Vi vil gerne adskille os fra den øvrige del af varebilsmarkedet, derfor lancerer vi masser af ekstraudstyr. Det er udstyr, som varebilbrancen ikke har set tidligere.”

Og den stor udstyrspakke imponerer da også en lang række anmeldere både herhjemme og i udlandet. Så hvis du vil have det fedeste af fedeste – så du kan blære dig over for kollegaerne – så skal du altså vælge en MAN TGE.

Hvornår er det relevant?

Varebiler er en af de mest brugte former for firmabil – og i håndværkersammenhænge er det nærmest den eneste type bil, du kan få. Det skyldes selvfølgelig den store opbevaringsplads, du finder i en varebil og dermed muligheden for at have udstyr med eller hente og bringe forskellige ting. 

MAN TGE er aktuel i mange forskellige brancher, fx tømrervirksomhed, produktionsvirksomhed, murervirksomhed, kloakservice, udrykningsservice og videre i den dur. Og hele fidusen ved MAN er, at varebilen ikke er en traditionel standardløsning; den kan indrettes til dit specifikke behov. Hos MAN kalder de det: “Du har idéen. Vi har løsningen.”

MAN TGE er for dig, der vil have en varebil som er mere praktisk, mere cool og langt større end andre varevogne på markedet.

 

Posted in: Varebil