Bliv shippingelev – en uddannelse med muligheder

By:

Har du lyst til at få en spændende uddannelse?

Hvad siger du til en uddannelse, hvor du udvikler dig med raketfart, og hurtigt får ansvar?

Det kan blive fremtiden for dig, hvis du vælger at blive shippingelev. 

Som shippingelev får du en uddannelse, hvor der ikke er langt fra klasselokalet til ansvaret for transport på tværs af landegrænser. Lynhurtigt mærker du, hvordan teorien kan benyttes i praksis i en travl og spændende hverdag.

Modsat mange uddannelser som udelukkende er teoretiske, så lærer du her, mens du samtidig arbejder med opgaverne i den “virkelige verden”.

Hvordan kan du blive shippingelev?

Din baggrund kan eksempelvis være STX, EUX, HTX, eller HF. 

Når du herefter bliver ansat som shippingelev, så vil du få et udfordrende og lærerigt forløb med en kombination af skoleforløb på Business College og shippingopgaver, som du selv skal arbejde med.

Der er med andre ord tale om et forløb, hvor teori og praksis bliver blandet på den bedst mulige måde. På den måde ser du med det samme, hvordan teori og “den virkelige” verden hænger sammen. Det er en kæmpe fordel frem for rene teoretiske uddannelser, hvor du efter mange års uddannelse, ikke har prøvet dig selv af og fået rigtigt ansvar.

Vor gammel kan du være for at blive shippingelev?

Langt de fleste komme med en baggrund direkte fra én af de ovenstående uddannelser. Hvis du er over 25 år, så har du dog også stadig mulighed for at komme med ind i den spændende shippingverden. I så fald skal du blot have foretaget en såkaldt RKV (realkompetencevurdering) på din lokale handelsskole.

Hvilke muligheder giver en shippinguddannelse dig?

Hvis du gerne vil have ansvar, og har lyst til at stige i graderne, så er en shippinguddannelse en rigtigt god ide for dig. Mange shippingelever kommer nemlig til at besidde lederfunktioner efter relativt få år, og det er ikke spor usædvanligt, at en direktør i et shippingfirma er startet som elev. 

Når først du fornemmer udfordringerne og mulighederne i uddannelsen, så er der stor sandsynlighed for at du vil opleve, hvordan dine personlige ambitioner stiger i takt med din viden og erfaring. Der er nemlig fart på i shippingbranchen, og det er sjovt at være med til at præge udviklingen og ikke mindst slagets gang.

Tag beslutningen nu – verden venter på dig.

Der er ingen tid at spilde. Start på en uddannelse som shippingelev, og kom ind i en verden af muligheder.

 

Posted in: Shippingelev